Må man drikke te eller kaffe når man er gravid?

Skrevet d. 17. august 2015


Må man, og hvor meget må man drikke?

De fleste voksne er vandt til at drikke enten kaffe eller te til hverdag, og de fleste drikker flere kopper om dagen.

Og eftersom at man hører en del ting omkring drikke med koffein i medierne, så bliver de fleste lidt bekymrede, om de kan forsætte med at drikke kaffe når de er gravide.

Det er faktisk godt at de fleste bliver bekymret, for hvis den gravide drikker for meget koffein, øger det risikoen for at babyen vejer for lidt ved fødslen. Det kan være skadende for helbredet både på kort sigt og senere i livet.

 

Hvor meget kaffe eller te skal der til før at det er skadeligt?

Hvis du som gravid indtager mere end 300 milligram koffein om dagen(tre kopper kaffe), har du op til 60 procent øget risiko for, at barnet vejer for lidt i forhold til længden på graviditeten.

I Norge anbefaler deres sunhedsmyndigheder for eksempel, at indtaget af kaffe, te, cola og andre drikke med koffein skal begrænses til 1-2 kopper pr. dag.

 

Hvad kan der ske ved at føde et barn med lav vægt?

Lav vægt kan faktisk resulterer i diabetes og hjerte-kar-sygdomme, hvilket ikke er noget man skal spøge med.

Når en moder drikker en kop kaffe, så vil en del af det koffein overføres til fostret, og i forhold til moderen så har barnet en dårligere kapacitet til at nedbryde koffeinen.

Hvis barnet har en forventet fødselsvægt på omkring de 3.600 gram(normalvægt) så bliver fødselsvægten gennemsnitligt reduceret med 20-30 gram pr. 100 milligram koffein der bliver indtaget dagligt.

Dette er dog kun gennemsnitligt, og nogle vil blive ramt hårdere end andre, og derfor kan nogle få en del mindre børn, hvilket kan give alvorlige konsekvenser.

Derfor: Hold dig hellere væk for koffeinholdig kaffe og te under graviditeten, eller begræns dit forbrug til 1-2 kopper om dagen. 

 

Kilde: http://videnskab.dk/krop-sundhed/gravide-bor-drikke-sa-lidt-kaffe-som-muligt


Te-og-kaffe.dk ©